Tanke.

Snakkede med en veninde i dag omkring det at havde forskellige muligheder i livet, og det at havde haft en svær barndom. Føler nogle gange at vi sætter os selv for højt, klager over  mad, tøj, vejret osv. Uden at tænke over hvordan andre folk har/haft det.
Det er utroligt hvordan verden har forskellige sider. Det ene sted sidder folk med 7 biler, og har et slot som hus. Og det andet sted sidder en hjemløs dreng uden mad, tøj og kærlighed.

”Hans mor forlod ham som 2 årig, han endte i en plejefamilie indtil han blev 9 år. Der flygtede han hjemmefra, boede i de kolde gader, uden mad og drikke i 1 år. Han fik lov til at overnatte hos nogle venner et par gange, ellers sov han udenfor. Han så folk gå forbi ved juletid, med gaver, varmt tøj og varm kakao. Han havde intet, ingen gang den kærlighed han altid havde ventet på at få fra sin mor. Da der var gået et år, fandt plejefamilien ham. Han kom tilbage til det samme helved”.

Ville bare lige minde jer om at sætte pris på det i har, og selvom i ikke har den nyeste iphone, så dør i nok ikke. Love herfra. <3